Information

10 facts om danskerne på sociale medier

1. Så mange danskerne bruger nettet dagligt: 65% via computer, 51% via mobilen og 35% via tablet.

2. 2 timer om dagen på nettet bruger danskerne ifølge egne udsagn. De 15-29 årige bruger over 3 ½ time om dagen på nettet.

3. Facebook er ikke overraskende stadig det foretrukne sociale medie med 3,5 mio. månedlige brugere (73%). Rapporten skriver, at ”blandt danskere under 30 år ses en svag tilbagegang på daglig brug af Facebook.” De unge har altså ikke forladt Facebook, men bruger det mindre hyppigt. Det skyldes ikke mindst Snapchat og Instagram. Snapchat har 890.000 månedlige brugere (18%), mens Instagram har 770.000 månedelige brugere (16%). Twitter har 570.000 månedlige brugere (12%).

4. Snapchat har godt fat i de unge. Halvdelen af de 12-19 årige og godt en fjerdedel af de 20-29 årige bruger Snapchat dagligt. Instagram har også en overvægt af 12-29 årige, men har modsat Snapchat er der også brugere over 30 år på Instagram.

5. Youtube har også et godt tag i de unge og de helt små. 17% af de 3-6 årige er på Youtube dagligt eller næsten dagligt. Blandt de 7-12 årige er det 38% dagligt eller næsten dagligt og 73% ugentligt.

6. Streaming udgør i dag 17% af vores samlede tv-tid. Samtidig er tv-sening faldet til under 3 timer, mere præcist 2 timer 53 minutter. Det er især Netflix. Danskerne bruger i snit 15 minutter om dagen på Netflix i 2014, mod 9 minutter i 2013. Målt i månedlige brugertal er Netflix den 16. mest besøgte hjemmeside i Danmark (med knap en ½ mio. brugere over 15 år)

7. Youtube bruger danskerne i snit 6 minutter på om dagen. Den kommer til gengæld ind på tredjepladsen målt i antal månedlige brugere (2,3 mio. danskere over 15 år).

8. Shavere og cuttere. Uden at vide der var en betegnelse for det, har jeg i 2014 været med i et lille mindretal bestående af de 2% af danskerne, der har opsagt deres tv-pakke, de såkaldte cable cutters. Cable shaverne, dvs. dem der har nedgraderet deres pakke, udgør 6 % af befolkningen. I stedet vælger vi streaming-tjenester som Netflix, TV2Play og i noget mindre grad HBO Nordic til.

9. Second screen fænomenet vokser. Således bruger 61% af danskerne dagligt en anden skærm, mens de ser tv. Kun 5% bruger sociale medier relateret til det, de ser på skærmen, mens 2% producerer indhold relateret til det sete (jeg går ud fra, at det er forskellen på, om man læser med på sociale medier eller selv opdaterer, der her er spurgt ind til).

10. De ældre er vilde med ipads. 42% af de 60-74 årige har en tablet, i 2011 var tallet 3% (ipaden kom på markedet i 2010). Og så er de på Facebook.

Kilde: Astrid Haug